Kommunen har pligt til at tilbyde behandling til personer med et stofmisbrug. Den sociale stofmisbrugsbehandling varetages af kommunerne efter servicelovens § 101 og 101 a.
Målet med den sociale stofmisbrugsbehandling er enten at bringe et stofmisbrug til ophør, at reducere eller stabilisere forbruget og/eller reducere skaderne af stofmisbruget. Indsatsen bør sigte mod at give borgeren en bedre social og personlig funktion med henblik på at højne livskvalitet og borgerens samlede funktionsniveau. Social behandling af stofmisbrug er en socialpædagogisk eller terapeutisk funderet indsats. Behandlingen kan have stor variation og forskellige grader af intensitet. Behandlingsintensiteten er bl.a. afhængig af omfanget og kompleksiteten af borgerens misbrug og de fysiske, psykiske og sociale konsekvenser for borgerens funktionsniveau.
Indsatsen bør bestå af en helhedsorienteret behandling, der modsvarer den enkeltes behov ved at inddrage relevante aktører rundt om borgeren og sikre tæt koordination på tværs. En helhedsorienteret tilgang tager udgangspunkt i borgerens samlede livssituation frem for at se isoleret på stofmisbruget.
Tilbuddet om stofmisbrugsbehandling skal iværksættes senest 14 dage efter, at borgeren har henvendt sig til kommunen med anmodning om at komme i behandling. En person med et stofmisbrug har ret til at vælge mellem offentlige og private godkendte behandlingstilbud af tilsvarende karakter som det, kommunen har visiteret til.
Lægelig behandling sker med hjemmel i sundhedslovens § 142, og den lægelige behandling er ligeledes omfattet af garantien om, at tilbuddet skal iværksættes senest 14 dage efter, at borgeren har henvendt sig. Sundhedsministeriet har ressortansvaret for den lægelige behandling til personer med et stofmisbrug.
Kommunen skal desuden efter sundhedslovens § 142 tilbyde personer, som ønsker at komme i stofmisbrugsbehandling, en vederlagsfri lægesamtale. For personer, som skal have lægelig behandling, er samtalen obligatorisk. For personer, som skal have social stofmisbrugsbehandling, er lægesamtalen et frivilligt tilbud.
Stofmisbrugsbehandling efter både serviceloven og sundhedsloven er gratis for borgeren. Hvis en borger henvises til døgnbehandling efter serviceloven, omfatter den enkelte persons betaling alene de opholdsrelaterede udgifter.
Behandlingsplan
Der skal altid ske en helhedsorienteret afdækning af borgerens problemer og behov, inden kommunen træffer afgørelse om behandling.
Når kommunen har henvist borgeren til et konkret behandlingstilbud, skal behandlingstilbuddet udarbejde en behandlingsplan ved behandlingens start. En behandlingsplan er en nedskrevet, individuel plan for et behandlingsforløb, der kan fungere som et styringsredskab for behandlingsindsatsen. Behandlingsplanen udarbejdes i samarbejde med borgeren med henblik på at modsvare dennes behandlingsbehov og -ønsker. Behandlingsplanen har til formål at sikre sammenhæng mellem de problemer og behov, der er afdækket, og den behandling, der iværksættes. Behandlingsplanen skal understøtte borgernes motivation og ejerskab til behandlingen samt sikre en systematisk, målrettet og sammenhængende tilrettelæggelse af behandlingsforløbet.
Behandlingsplanen skal indeholde en beskrivelse af mål og indhold i behandlingen, herunder forventet varighed og intensitet, sammenhæng mellem behandlingen og de problemer og behov, der er afdækket, samt eventuelt hvordan der følges op på borgerens behandlingsplan senest 1 og 6 måneder efter, at behandlingsforløbet er afsluttet. En behandlingsplan er et aktivt værktøj for samarbejdet mellem borger og misbrugsbehandler.
Såfremt borgeren samtykker til udarbejdelse af en handleplan efter § 141 i serviceloven, bør behandlingsplanen koordineres med denne, så der sikres sammenhæng mellem de forskellige indsatser, borgeren modtager.
Social stofmisbrugsbehandling til unge under 18 år efter barnets lov
Børn og unge under 18 år, der på grund af et stofmisbrug har alvorlige sociale og adfærdsmæssige problemer, er også omfattet af tilbuddet om social stofmisbrugsbehandling efter barnets lov § 33 jf. § 101 i serviceloven. Dette skal iværksættes inden for 14 dage og med samtykke fra forældrene og den unge, der er fyldt 15 år.
Derudover sigtes der ved tilrettelæggelsen af indsatsen over for børn og unge under 18 år, der har et problematisk forbrug af rusmidler, mod en helhedsorienteret social indsats § 32 i barnets lov, såfremt barnet eller den unge har behov for støttende indsatser. Det skyldes, at der ofte kan være andre udfordringer end rusmiddelproblematikkerne, der også fylder for barnet eller den unge, hvorfor det er vigtigt, at rusmiddelbehandlingen tilrettelægges som en del af en samlet indsats og med inddragelse af barnet eller den unge.
Regler om støttende indsatser og social stofmisbrugsbehandling til børn og unge under 18 år er fastsat i barnets lov. Der henvises desuden til Vejledning om støttende indsatser til børn og deres familier efter barnets lov.
Anonym stofmisbrugsbehandling
Kommunerne er forpligtet til at tilbyde anonym, ambulant stofmisbrugsbehandling til personer, der har et stofmisbrug men ikke andre sociale problemer, jf. § 101 a i serviceloven. Målgruppen for det anonyme behandlingstilbud er personer, der har en relativt tæt tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet, men som kæmper med et stofmisbrug. Anonym, ambulant stofmisbrugsbehandling efter servicelovens § 101 a er ikke omfattet af behandlingsgarantien.
Pårørende til personer med et stofmisbrug
Pårørende kan have behov for støtte enten målrettet dem selv eller ved at blive inddraget i tilbuddet til borgeren med et misbrug.
Det kan være en hjælp for både den, der har et misbrug, og for de pårørende. Til kommunens løsning af behandlingsforpligtelsen til personer med stofmisbrug bør der derfor fx være tilknyttet par- og familieterapi samt samarbejde med og støtte til pårørende.
Børn og unge i udsathed, herunder også fx børn af personer med et stofmisbrug, kan have behov for tidligt forebyggende indsatser eller støttende indsatser barnets lov. Dette kan være relevant, hvis der er tale om hjemmeboende børn og unge under 18 år, og kommunen vurderer, at der er behov for at iværksætte tidligt forebyggende indsatser eller støttende indsatser, fx når forælderen går i gang med misbrugsbehandlingsforløbet.