1. Hvad kan jeg få af støtte, hvis jeg har et handicap?
Der findes forskellige former for støtte afhængigt af dit behov og situation. Kommunen kan fx hjælpe med personlig hjælp, ledsagelse, hjælpemidler eller boligindretning. Det er altid din kommune, der vurderer, hvilken støtte du har ret til. Social- og Boligministeriet fastsætter lovgivningen, men træffer ikke afgørelser i enkeltsager.
2. Hvem skal jeg kontakte, hvis jeg har brug for et hjælpemiddel?
Ansøgning om hjælpemidler fx en protese eller kørestol sker gennem din kommune. Kommunen vurderer, om hjælpemidlet er nødvendigt for, at du kan klare dagligdagen. Du kan kontakte kommunens borgerservice eller socialforvaltning for at få vejledning om, hvordan du søger.
3. Hvem skal jeg kontakte, hvis jeg vil klage over manglende hjælp eller sagsbehandlingen?
Du skal henvende dig til Ankestyrelsen, der behandler klager over kommunale afgørelser på det sociale område, hvis du ønsker at klage over en afgørelse eller kommunens sagsbehandling.
4. Hvor kan jeg få rådgivning om min sag?
Du kan kontakte den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH), der rådgiver om alle de områder i lovgivningen, hvor formålet er at kompensere mennesker for deres handicap. Telefonerne er åbne mandag, onsdag, og fredag fra kl. 9-12, tirsdag og torsdag fra kl. 12 – 15. Tlf. 76 30 19 30
5. Hvor kan jeg finde oplysninger om de nye regler om kompensationsydelse og hvad dækker den?
Kompensationsydelsen er en skattefri ydelse, som gives uafhængigt af indtægter. Kompensationsydelsen udmåles på baggrund af de udgifter, som borgeren har grundet sin funktionsnedsættelse, og som andre på samme alder og i samme livssituation uden funktionsnedsættelse, ikke har, eller hvor borgerens udgifter er højere end andre borgeres.
De nye regler om kompensationsydelse trådte i kraft den 1. september 2025. Du kan læse mere om reglerne på dette link: Merudgifter til voksne - Social- og Boligministeriet
6. Kan kommunen reducere timetallet i min hjælperordning, selv om der ikke er sket nogen ændringer i mit handicap eller livssituation?
Kommunen skal løbende følge de enkelte sager og sikre sig, at hjælpen fortsat opfylder formålet, eller der er sket ændringer, som kan begrunde ændret hjælp. Det beror altid på en konkret og individuel vurdering af den samlede livssituation, om der skal ske ændringer i hjælpen. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis hjælpebehovet har ændret sig. Der er ikke lavet lovændringer, som har betydning for hjælperordningernes personkreds eller udmålingen af antallet af hjælpertimer.
7. Hvornår må man lave en magtanvendelse?
Det overordnede formål med bestemmelserne om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten er at begrænse magtanvendelse mest muligt. Derfor skal de indgreb, der lovligt kan iværksættes, være absolut nødvendige for at varetage den pågældendes omsorg, sikkerhed eller værdighed eller for at undgå personskade og/eller tingsskade. At indgrebet skal være absolut nødvendigt betyder også, at det ikke må anvendes, hvis en mindre indgribende foranstaltning vurderes at være tilstrækkelig til at varetage borgerens omsorg. En magtanvendelse kan f.eks. være en fysisk fastholdelse, aflåsning af døre på et tilbud eller anvendelse af nogle typer af teknologiske løsninger, herunder f.eks. en lokaliserings-GPS.
Du kan læse mere om betingelser for anvendelse af magt og de nye regler, der trådte i kraft pr. 1. juli 2024 og 1. januar 2025 på dette link: Ændring af reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne i serviceloven pr. 1. juli 2024 - Social- og Boligministeriet
8. Frit valg af botilbud
Mennesker med handicap, som modtager et længerevarende botilbud, og som ønsker at flytte til en anden kommune, har ret til et tilsvarende tilbud i en anden kommune. Betingelserne er, at tilbuddet skal være egnet til borgerens behov, stå på Tilbudsportalen, og ikke være mere end 10 pct. dyrere end det, som kommunen vurderer nødvendigt. Beboere, der har ophold i midlertidige botilbud efter servicelovens § 107, er ikke omfattet af fritvalgsreglerne.
9. Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste
Forældre, som passer et barn med nedsat funktionsevne i hjemmet, kan få dækket tabt arbejdsfortjeneste. Det er en betingelse, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet. Ansøgning om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste sker gennem din kommune. Du kan læse mere om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste på dette link: Tabt arbejdsfortjeneste - Social- og Boligministeriet